DEN 1. ONSDAG I HVER MÅNED KL. 16.30 -17.30
Ide udveksling, inspiration, netværk
nye kreative kontakter
alle er velkomne, og dig der endnu ikke er medlem af KunstPunkt, men gerne vil spare med andre kreative mennesker.
Planlagte datoer i 2026
6.5.2026 UDFLUGT TIL KUNST ELSKER AABENRAA se https://kunstpunkt.dk/event/onsdagstraef-udflugt/
3.6.2026
FLERE DATOER FØLGER
KH Ulrike og Lisbeth
Vores onsdagstræf den 6.5.2026
blev som planlagt en udflugt til udstillingen ”Den originale palet” på udstillingsstedet ”Kunst elsker Aabenraa” i Aabenraa , Skolegade 11.
Desværre havde vi annonceret at den bliver vist på Storegade 1. Det var en fejl, der resulterede i at to af vores medlemmer mødte forgæves op. Det er meget beklageligt, og vi beder endnu en gang om forladelse.
Vi var en lille flok, der blev vist rundt af kuratoren Kirsten Steenfatt, der har hentet denne særprægede, seværdige udstillingen til Sønderjylland.
Hun fortalte levende om tilblivelsen af udstillingen.
Alle kunstværker er lavet af voksne mennesker med særlige udfordringer. Kirsten, der selv har arbejdet med udviklingshæmmede mennesker, formåede at overføre sin begejstring på os.
Resultaterne, som de to kunstskoler ”Snurretoppen” (Horsens) og ”Bifrost ” (Randers) kan opnå, er imponerende.
De voksne elever bliver undervist og individuel vejledt af pædagoguddannede kunstnere. Værkerne udstråler personlighed, kraft og selvværdsfølelse. De emmer af fortællelyst, formvilje og vedholdenhed.
Tænk at en blind kan lave store keramiske skulpturer og ovenikøbet – ved hjælp af skabeloner, som han selv fremstiller i ler – tegne skrible-billeder!
En anden strikker på livet løs store emner af skulpturel art og genbruger derved plastikposer!
En tredje bygger arkitektoniske former af trekantstykker og skaber de fineste ”arkitekttegnede” huse.
Og så er der alle de malerier, tegninger og grafiske værker ….. Det er gennemførte værker, der afspejler de enkelte elevers personlighed. Det kan kun flid ikke skabe, det er passion, indre drivkraft og kyndig vejledning
Tusind tak, Kirsten, for rundvisningen. Det er var fornøjelse og dyb imponerende.
Og til jer, der endnu ikke har set YouTube- filmen ”Den originale Palet”, som Aabenraa Lokal-tv har optaget: Det er ikke for sent!
Vi ses til vores kommende onsdagstræf den 3. juni kl. 16.30 på KunstPunkt.





Læg en kommentar