Indlæser Begivenheder

Åbent: Hverdage 12-16 weekend 11-16

Lukket Fre. 31.5 Fernisering lørdag d.1.06.24 kl.14.00

 Metamorfoser – forandringer, forvandlinger, omformninger og omdannelser – har altid ledsaget mennesket.  Ovid og Kafka skrev om det. Natur, arkitektur, kunst – vi finder metamorfoser overalt. Et billede og en sommerfugl har en METAMORFOSE tilfælles, begge gennemgår en forandringsproces: fra et tomt malerlærred til et værk der fryder øjet, fra en puppe til et flyvende væsen.

Udstiller Jurate Elnef bor og arbejder i Sønderborg. Det er 2. gang Jurate udstiller i KunstPunkt galleri. Sidste år, ved udstillingen ”Min verden”, var hun en af medudstillerne og viste sit håndværk i strik og hækling. 

I år bliver det Jurates fotografier og strik som besøgende kommer til at opleve, når de kommer forbi Galleri KunstPunkt i Augustenborg i juni.

Jurate har altid elsket at fotografere med et håndholdt fotografiapparat. Ingen studio, ingen kunstig belysning. Mennesker, dyr, arkitektur, blomster er Jurates fortrukne motiver. Og så elsker hun at ”lege” med de billeder hun tager – Jurate leger med sortpunkt, glanslys, skygger, farver, og ingen Apps – alt i hånden, så billederne på denne her måde gennemgår en metamorfose – får et andet, grafisk og mere unikt udtryk.

Siden 5. klasse, hvor Jurate lærte at slå de første masker op, er strik og hæklerier en af Jurates  måder at udtrykke sig kreativt på – Jurate er vild med proces og strikker altid uden opskrifter. ” Det er altid vildt spændende, når jeg starter mit projekt med at slå 3 masker op – og hvor jeg ender, ved jeg først når den sidste maske er strikket”, siger Jurate.

Gæsteudstillere: Tirsdagsmalerne

Tirsdagsmalerne består af fem kvinder: Conni Birgitte Sandholdt, Grethe Jørgensen, Hanne Jönsson, Lykke Seffinger og Aase Simonsen. De fem kvinder mødes hver anden tirsdag for at male sammen. Deres passion til kunst har skabt en extra bonus – et socialt fællesskab, hvor de kan hygge og snakke om alt, hvad der interesserer dem, og hvad de oplever i deres hverdag.

I år udstiller de fem kvinder deres akryl- og akvarelmalerier.

Ung Kunst Galleri: Dagplejebørnene fra Sønderborg kommunale dagpleje, Sønderborg City legestue

Fra ægget til hønen, Havet og Årstiderne er de tre temaer som de unge kunstnere fra Sønderborg kommunale dagpleje ihærdigt arbejder med. Arbejdet over en længere periode giver mulighed for fordybelse og genkendelse. Det enkelte barn bidrager med sin egen og helt unikke indsats, samtidig med, at fællesnævneren for kunsten i børnehøjde er børnefællesskaber, kultur, sanseoplevelser og kreativitet. Mottoet for dagplejebørnenes kunst er: ”I dagplejen er vi unikke sammen”

 Resultaterne af dette arbejde vil blive vist på udstillingen i galleri Ung Kunst.

.

 

 

Del dette på din foretrukne platform

Læg en kommentar

Titel

Go to Top