Fernisering: Lørdag d. 28. OKT. Kl. 14.00
I KunstPunkt Storegade 14 Augustenborg.
UDSTILLINGEN SES FRA FRED. 28. OKT. TIL TORSD. 3..NOV
Der er åbent alle dage kl. 11-17, hvor kunstneren vil være tilstede.
OM MARIANNA OG UDSTILLINGEN
Lidt om mig selv:
Jeg har malet i ca 12 år nu.
Da jeg var på arbejdsmarkedet, drømte jeg om at komme i gang med at male.
Der var dog ikke ro i hovedet dengang, så da pensionen var indenfor rækkevidde, gik jeg i gang.
Og jeg gik virkelig bare i gang, uden mål og med. Sammen med en veninde startede vi i kælderen hos min mands onkel, som selv er maler.
Jeg har siden gået til en masse undervisning, dels på billedskole og dels kurser af forskellig art, for at lære farvelære, forskellige teknikker og hvordan man kan udtrykke sig.
Jeg har nu fundet et sted i Randersområdet, hvor jeg går på kursus i vintermånederne.
Bl.a. for at videreudvikle mig, men også for at finde ligesindede her.
Nye udstillingssteder er det også blevet til.
Jeg er medlem af en kunstgruppe, som hedder Fornæsgruppen. Det er en gruppe af fritidsmalere, og vi inspirerer hinanden i små grupper, afholder kurser af forskellig art, og vi afholder udstillinger forskellige steder, mest på Djursland.
Jeg kalder min udstilling “Ud i Naturen”.
Jeg er meget inspireret af omgivelserne omkring mig.
Vi har i 25 år boet med naturen lige udenfor døren med udsigt til strand og skov, hvilket jeg har ladet mig inspirere af. Jeg havde i vores tidligere hus en kælder med plads til både værksted og udstilling.
Mange mennesker kom forbi og kikkede på, og jeg solgte rigtig mange malerier, som var inspireret af især havet.
Nu er jeg imidlertid flyttet til Randers, også i et område med natur ikke langt herfra, men det er noget helt andet end før.
Læg en kommentar