Indlæser Begivenheder

Åbent alle dage kl. 11-16

Fernisering lør. 16.3 kl. 14.00

  • Uropførelse af musikværket FASTER ved Peter Fievé, violin og Per Dalsgaard Knudsen, kontrabas (10 min.)
  • Release af bogen frataget livets drømme, lyrik med udgangspunkt i breve, fotos og erindringer om fasters lange liv med skizofreni som fast følgesvend.
  • Marianne Lyngsø Foged fortæller om tilblivelsen af billederne

Forfriskninger

Der er to temaer i Marianne Lyngsø Foged udstilling.

FASTER og DET GRÅ GULD

1”FASTER” omhandler hendes fasters liv med Skizofreni – den værste sygdom af alle.

2”DET GRÅ GULD” som portrætterer i alt 9 ældre kvinder.

 

”FASTER”

med neonskrift i journalen og hen over hospitalets mure

SKIZOFRENI -den værste sygdom af alle

 

For få år siden døde faster 92 år gammel. Faster levede livet igennem med, som hun sagde, Skizofreni – den værste sygdom af alle.

Med udgangspunkt i fasters breve, fotobøger, kalendere og egne erindringer har Marianne Lyngsø Foged fortalt fasters liv gennem billedkunst og lyrik.

Udstillingen vises på Kunstpunkt i marts, hvor der også er release på bogen frataget livets drømme. Bogen er fasters liv beskrevet gennem lyrik og illustrationer.  

 

Per Dalsgaard Knudsen har komponeret det lille musikstykke Faster for kontrabas og violin, som opføres i forbindelse med fernisering på udstillingen.

 

DET GRÅ GULD Er udstillingens anden fortælling er som portrætterer i alt 9 ældre kvinder.

 

Kvinderne har doneret en lok af egen hårpragt, som kunstneren har brugt i portrættet dels udstiller i en glasmontre sammen med den enkelte kvindes egne ord om hårpragten.

De enkelte udsagn beskriver, hvordan kvinder gennem livet er stolte eller kede af deres hår, er forfængelige, bestræber sig på at få det bedste ud af hårpragten i samarbejde med frisøren, ligger under for tidens trends eller det praktiske behov og er opmærksomme på de personlige signaler.

 

Marianne Lyngsø Foged maler fortrinsvis i acryl på lærred men afholder sig ikke fra at eksperimentere med blandede teknikker og materialer.

Hun arbejder oftest temaorienteret med portrættet i centrum. Hun er optaget af mennesker og ansigter: forskelligheden, ligheden, bevægelserne, rytmen, sporene af livet, følelserne og temeramenterne; af lyset stemningerne, rammesætningen.

Dialogen mellem person og portræt er en intens og lagdelt iagttagelsesproces, som slutter for sent, for tidligt, rettidigt, rammende eller ved siden af i bestræbelserne på at få det særlige af livet frem i billedet eller tegningen.

 

 

Del dette på din foretrukne platform

Læg en kommentar

Titel

Go to Top