Indlæser Begivenheder

Fernisering lør. 11.4 kl. 14.00 åbent kl 11-16

En interaktiv udstilling        .

 

Vi er syv medlemmer af Kunstpunkt i Augustenborg, som har lyst til at vise, hvad det er som optager os hver især lige nu, eller i det hele taget. Deraf navnet ”Det, der rører mig”. Vi arbejder indenfor vidt forskellige kunstarter, men vi har det til fælles, at vi har lyst til at udtrykke vores tanker og følelser i andet end ord. Vi maler, vi former i ler, vi snitter i træ, vi laver fotokunst og meget andet. Det optager os, og vi vil gerne dele det med andre i håb om at værkerne også kan vække til eftertanke hos den som betragter dem. Vi inviterer derfor vores gæster til lidt langsomhed, når man ser på udstillingen. Til at tage sig tid til at komme lidt tættere på og fornemme, hvad der rører dig og hvilke tanker værkerne sætter i gang hos dig. Så, hvis du har lyst og tid, ligger der ved indgangen til udstillingen et par forslag til, hvordan du kan fordybe dig yderligere i udvalgte værker, og evt. også give en tilbagemelding til kunstneren.

De syv kunstnere er: Kirsten Steenfatt, Aabenraa. Lisbeth Holm, Augustenborg. Judith Kok, Sønderborg. Inger Dethlefsen, Nordborg. Susanne Weber, Lindewitt. Lisbet Buhl, Flensborg. Susanne Levsen, Husby.

Kunstpunkt i perioden 11. – 23. april.

Udstillingen er alle dage åben kl. 11- 16.

Der er fernisering d.11. april kl. 14.

Adressen er Storegade 14, Augustenborg

Der er gratis adgang.

Del dette på din foretrukne platform

Læg en kommentar

Go to Top